mandag den 12. august 2013

13. august

Om aftenen er der voldsomme bataljer i Munke Mose. Det er igen de danske soldater, der starter balladen.

En af de implicerede danske soldater beretter: ”Vi går frem og tilbage [i byen], men ser ingen tyskere. Da træffer vi et par korporaler, som siges at stå i spidsen for ”operationerne”. ”Gå ned i Munke Mose”, siger de, ”og sig til de andre gutter, at de skal komme med”.

Som en løbeild spredes det fra mand til mand, at det store slag skal stå i Munke Mose, hvor tyskerne plejer at holde til med deres tøse. Også en del civile ser, hvad der er i gære og følger efter soldaterne ned i parken, som snart er et vrimlende hav af mennesker.

Et par tyskere skynder sig væk, så hurtigt de kan. Andre fortsætter frækt og nonchalant at spadsere med deres piger. Det ægger danskerne, og det kommer til slagsmål.

Desværre har jeg ikke nattetegn, og da klokken nærmer sig kl. 22, må jeg sammen med et par kammerater gå tilbage til kasernen. På vejen derhen hører vi vilde hyl og skrig fra parken. En tysker bliver kastet i vandet og hans pige klippet …”.

Efter episoden i Munke Mose begynder de tyske soldater at føre sig mere aggressivt frem i Odense.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar