søndag den 4. august 2013

4. august

I dag har krisen på Odense Staalskibsværft taget en dramatisk vending. 12 af Odenses store virksomheder inden for jernindustrien er gået i sympatistrejke. Flere automobilværksteder, der arbejder for værnemagten, heriblandt Fehr & Co. og V. Holm Jensen, deltager i strejken.

Også arbejderne på Thrige har nedlagt arbejdet. Her udbrød strejken ved arbejdstidens begyndelse og har siden bredt sig til alle afdelinger. Ifølge kommunisternes illegale blad, Trods Alt, nægtede fabrikkens ledelse at lukke de strejkende arbejdere ud, hvorfor de sprængte porten!

På flere andre virksomheder forholder man sig foreløbigt afventende, blandt andet fordi de socialdemokratiske tillidsmænd ikke ønsker at eskalere den i forvejen spændte situation. Derimod er kommunisterne særdeles aktive og opmuntrer til strejke.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar