tirsdag den 27. august 2013

28. august

 
I de tidlige morgentimer udsættes Dansk Akkumulator- og Elektromotor Frabrik i Ørstedsgade for en kraftig sabotage. Virksomheden er kendt for at eksportere maskiner til den tyske marine. Store dele af bygningen styrter sammen.

D.A.E. efter sabotagen 28. august 1943. Erstatningsbeløbet udgjorde ca. 1,3 mio. kr. -  i vor tids priser svarer det til mindst 90 mio. kr.

Morgenaviserne bringer et opråb fra regeringen og samarbejdsudvalget. Opråbet maner til besindighed og opretholdelse af ro og orden, hvis man fortsat ønsker, at landet skal styres af den danske regering.

I København henrettes Poul Edvin Kjær Sørensen som den første danske modstandsmand under besættelsen. Frygten for uroligheder i forbindelse med bekendtgørelsen af henrettelsen gør, at tyskerne vælger at begrave ham i Tyskland.

Få timer efter henrettelsen får statsminister Erik Scavenius overbragt det tyske ultimatum, som Werner Best i går havde med til Danmark fra Berlin: Tyskerne kræver, at regeringen skal indføre undtagelsestilstand, forbud mod strejker, skærpet pressecensur, dødsstraf for sabotage og våbenbesiddelse m.m.

I ultimatummet er der desuden et særligt krav til Odense: Byen skal inden fem dage betale en bøde på 1 mill. kr., og regeringen skal finde og udlevere de gerningsmænd, der 19. august overfaldt en tysk officer. Hvis de skyldige ikke bliver udleveret inden 5. september, vil tyskerne tage 10 odenseanere som gidsler, indtil de skyldige bliver udleveret.

Senere på dagen samles regeringen og samarbejdsudvalget for at diskutere det tyske ultimatum. Det bliver hurtigt besluttet at afvise hele det tyske ultimatum! Regeringen svarer følgende:

”Ved den den 9. april 1940 trufne ordning blev der skabt en tilstand, hvis hovedformål det var at sikre opretholdelsen af ro og orden i landet. Regeringen har igennem hele den siden da forløbne tid haft dette formål for øje, og lige til den sidste tids begivenheder er det i det store og hele lykkedes at gennemføre de bestræbelser, som i denne henseende på forskellig måde er blevet udfoldet.

Regeringen og Rigsdagen har gjort deres bedste for at holde befolkningen i ro. Til sidst er der, med hans Majestæt Kongens approbation, af regeringen og Rigsdagens Samarbejdsudvalg med tilslutning af de samarbejdende partiers rigsdagsgrupper blevet bekendtgjort et opråb, i hvilket befolkningen på indtrængende måde opfordres til at undgå uoverlagte handlinger og bevare ro og besindighed. Dette opråb har fundet genklang i alle kredse af befolkningen, og både arbejderorganisationerne og de store erhvervsorganisationer har ved erklæringer af 23. og 25. august understøttet regeringens og Rigsdagens opråb.

Det kan allerede nu konstateres, at disse aktioner har øvet deres virkning. Der er tydeligt indtrådt en afspænding, og regeringen nærer begrundede håb, at det vil lykkes at bekæmpe den øjeblikkelige strejkebevægelse, så at arbejdsforholdet i landet atter vil komme i ro.

Regeringen er, således som det har fundet udtryk i hr. statsministerens note af 26. august 1943, rede til at træffe alle til opretholdelse af ro og orden og til gennemførelsen af de gældende love nødvendige forholdsregler og det med alle statens til rådighed stående magtmidler i overensstemmelse med de i så henseende gældende almindelige bestemmelser, derunder også reglerne om politiets benyttelse af våben.

En iværksættelse af de fra tysk side krævede foranstaltninger ville ødelægge regeringens muligheder for at holde befolkningen i ro, og regeringen beklager derfor, at den ikke kan finde det forsvarligt at medvirke til gennemførelsen af disse foranstaltninger

                                                 København, den 28. august 1943”.


Nu kan man blot vente på tyskernes reaktion …

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar