29. august

Som svar på den danske regerings afvisning af gårsdagens ultimatum, iværksætter tyskerne i de tidlige morgentimer ”Operation Safari” – afvæbningen af den danske hær og flåde. Samtidig møder en tysk general op på statsminister Erik Scavenius’ privatadresse og meddeler, at Danmark er erklæret i undtagelsestilstand, og at den danske regerings beføjelser er ophørt. Tysk militær har overtaget den udøvende magt i landet!

I Odense er der træfninger ved den danske hærs forlægning i Albanigade. Tyskerne tager opstilling i krydset Albanigade-Tværgade, og skudvekslingerne her varer i ca. 20 minutter. Mere voldsomt går det for sig i Fruens Bøge, hvor 11 danske soldater i ca. 2 timer forsvarer sig ved Skovpavillonen.

Ved hangaren ved kasernen på Sdr. Boulevard bliver to danske vagter overfaldet af tyskerne med en håndgranat. Den ene – Arne P. Christensen – afgår kort tid efter ved døden.

Desuden bliver 10 civile fynboere, heriblandt flere odenseanere, taget som gidsler.

Om morgenen vågner odenseanerne op til en ny virkelighed: Tyskerne havde indført undtagelsestilstand i hele landet. På plakater og i radioen bliver en lang række påbud og forbud proklameret. Selv opfordring til strejke vendt mod værnemagten kan fremover føre til dødsstraf. Alvoren understreges af, at byen er fyldt med maskingeværbevæbnede tyske soldater.

Samarbejdspolitikken er faldet, og et nyt og barskere kapitel i den danske besættelseshistorie tager sin begyndelse.

28. august

 

I de tidlige morgentimer udsættes Dansk Akkumulator- og Elektromotor Frabrik i Ørstedsgade for en kraftig sabotage. Virksomheden er kendt for at eksportere maskiner til den tyske marine. Store dele af bygningen styrter sammen.

D.A.E. efter sabotagen 28. august 1943. Erstatningsbeløbet udgjorde ca. 1,3 mio. kr. -  i vor tids priser svarer det til mindst 90 mio. kr.

Morgenaviserne bringer et opråb fra regeringen og samarbejdsudvalget. Opråbet maner til besindighed og opretholdelse af ro og orden, hvis man fortsat ønsker, at landet skal styres af den danske regering.

I København henrettes Poul Edvin Kjær Sørensen som den første danske modstandsmand under besættelsen. Frygten for uroligheder i forbindelse med bekendtgørelsen af henrettelsen gør, at tyskerne vælger at begrave ham i Tyskland.

Få timer efter henrettelsen får statsminister Erik Scavenius overbragt det tyske ultimatum, som Werner Best i går havde med til Danmark fra Berlin: Tyskerne kræver, at regeringen skal indføre undtagelsestilstand, forbud mod strejker, skærpet pressecensur, dødsstraf for sabotage og våbenbesiddelse m.m.

I ultimatummet er der desuden et særligt krav til Odense: Byen skal inden fem dage betale en bøde på 1 mill. kr., og regeringen skal finde og udlevere de gerningsmænd, der 19. august overfaldt en tysk officer. Hvis de skyldige ikke bliver udleveret inden 5. september, vil tyskerne tage 10 odenseanere som gidsler, indtil de skyldige bliver udleveret.

Senere på dagen samles regeringen og samarbejdsudvalget for at diskutere det tyske ultimatum. Det bliver hurtigt besluttet at afvise hele det tyske ultimatum! Regeringen svarer følgende:

”Ved den den 9. april 1940 trufne ordning blev der skabt en tilstand, hvis hovedformål det var at sikre opretholdelsen af ro og orden i landet. Regeringen har igennem hele den siden da forløbne tid haft dette formål for øje, og lige til den sidste tids begivenheder er det i det store og hele lykkedes at gennemføre de bestræbelser, som i denne henseende på forskellig måde er blevet udfoldet.

Regeringen og Rigsdagen har gjort deres bedste for at holde befolkningen i ro. Til sidst er der, med hans Majestæt Kongens approbation, af regeringen og Rigsdagens Samarbejdsudvalg med tilslutning af de samarbejdende partiers rigsdagsgrupper blevet bekendtgjort et opråb, i hvilket befolkningen på indtrængende måde opfordres til at undgå uoverlagte handlinger og bevare ro og besindighed. Dette opråb har fundet genklang i alle kredse af befolkningen, og både arbejderorganisationerne og de store erhvervsorganisationer har ved erklæringer af 23. og 25. august understøttet regeringens og Rigsdagens opråb.

Det kan allerede nu konstateres, at disse aktioner har øvet deres virkning. Der er tydeligt indtrådt en afspænding, og regeringen nærer begrundede håb, at det vil lykkes at bekæmpe den øjeblikkelige strejkebevægelse, så at arbejdsforholdet i landet atter vil komme i ro.

Regeringen er, således som det har fundet udtryk i hr. statsministerens note af 26. august 1943, rede til at træffe alle til opretholdelse af ro og orden og til gennemførelsen af de gældende love nødvendige forholdsregler og det med alle statens til rådighed stående magtmidler i overensstemmelse med de i så henseende gældende almindelige bestemmelser, derunder også reglerne om politiets benyttelse af våben.

En iværksættelse af de fra tysk side krævede foranstaltninger ville ødelægge regeringens muligheder for at holde befolkningen i ro, og regeringen beklager derfor, at den ikke kan finde det forsvarligt at medvirke til gennemførelsen af disse foranstaltninger

                                                 København, den 28. august 1943”.

Nu kan man blot vente på tyskernes reaktion …

27. august

120 personer meldes anholdt under uroligheder på Rådhuspladsen i København. Arrestationerne er en følge af et cirkulære justitsministeriet udsender for at pålægge politiet at skride til anholdelser, så snart der er optræk til optøjer.

Den stigende kriminalitet i Danmark har givet trængsel i fængslerne. Nyborg Statsfængsel udbygges med barakker til 90 fanger. Søbysøgård bliver også udvidet.

Den rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, vender tilbage fra Berlin. Det har ikke været et succesfuldt besøg for Best. Tysklands udenrigsminister, von Ribbentrop, beordrer i bestemte vendinger Best til at få styr på situationen i Danmark. Over 70 sabotager i august måned og gadekampe mellem danske soldater og civile på den ene side og tyske soldater på den anden er uacceptabelt.

Werner Best har derfor et ultimatum i bagagen. Et ultimatum, som tyskerne ved, at den danske regering vil få svært ved at acceptere.

Dagens avis fortæller om, hvordan kvinder og børn nu evakueres fra Berlin og byens forstæder. Tyskerne frygter et stigende antal luftangreb efter sønderbombningen af Hamburg.

26. august

Strejkerne på Fyn er nu slut undtagen i Svendborg, hvor der også fortsat er uroligheder med rudeknusninger og klipninger af tyskerpiger.

Politiet i Odense rapporterer, at der under urolighederne er foretaget 21 anholdelser. Personerne sigtes for blandt andet hærværk, sabotage og legemskrænkelse. 300 sager er under behandling og yderligere anholdelser kan forventes.

I dagens avis kan man læse om ødelæggelserne i Milano. Det anslås, at 6o % af alle bygninger er ubeboelige, og der er skader på byens kirker og Scala operaen. Journalister, der har besøgt byen siger, at Milanos tid som storby og industricentrum er slut.

Dødsdommen over Paul Sørensen fører til generalstrejke i hans fødeby, Aarhus.

25. august

Elektriker Vilhelm Jensen, der blev skudt af tyske soldater 18. august, bliver begravet. Tyskerne forlanger tidspunktet ændret i sidste øjeblik, da man hører, at arbejdere fra byens virksomheder har i sinde at deltage. Arbejderne på flere store virksomheder nedlægger arbejdet i protest men genoptager det dagen efter.

Odenseanerne strømmer ud at handle, og mange butikker må melde alt udsolgt. Biografbilletter er også umulige at skaffe. Byens restauranter bliver rendt over ende af især ungkarle, der ikke har fået et veltillavet måltid mad i adskillige dage.

Hitler udnævner en af sine mest betroede medarbejdere, Heinrich Himmler, til indenrigsminister. Hidtil har Himmler været øverste chef for det hemmelige tyske politi, Gestapo.

Paul Sørensen, der blev arresteret 18. august i Aalborg, bliver dødsdømt ved en tysk krigsret.

24. august

En person er død under urolighederne, og ifølge politirapporten har 41 odenseanere været til behandling på skadestuen de seneste dage. Arbejdet bliver i dag genoptaget i hele byen.

Meddelelse om arbejdets genoptagelse

I Bogense, Assens og Svendborg strejkes der stadig, og Svendborg Værft bliver udsat for en sabotagebrand.

Byens aviser er igen på gaden. I Fyns Tidende kan man læse om Odenses urolige uge. Fyens Stiftstidende går så vidt som at kalde det den mest bevægede uge i Odenses historie. Ikke én linje fortæller om skyderier og umotiverede overfald fra værnemagtens side. Der fortælles blot om skærmydsler, stærkt dramatiske sammenstød og besværlige forhandlinger.

I Aalborg er situationen meget anspændt efter gårsdagens optøjer i forbindelse med modstandsmanden Erik Vangsteds begravelse. Der udbryder generalstrejke efter nedskydningen af en ung mand, der på cykel er kommet til at køre ind i en tysk soldat.

23. august

Tyskerne indvilger i at holde deres soldater på kasernen frem til 25. august. I politiets døgnrapport bemærkes det da også, at der ikke har fundet demonstrationer eller uroligheder sted. Endnu et stadionmøde tiltrækker 7000 mennesker.

Der er stor uenighed om man skal genoptage arbejdet. Drøje forhandlinger viser med al tydelighed at de faglige organisationer er ude af trit med deres medlemmer. Først hen under aften beslutter man at genoptage arbejdet dagen efter.




Dansk Most- og Tørreindustri i Hjallese efter sabotagen 23. august 1943.
  

Dansk Most- og Tørringsindustri i Hjallese bliver udsat for en bombesprængning, men ellers er der roligt i Odense. Det kan man ikke sige om de fynske kystbyer, hvor rudeknusninger og klipning af tyskerpiger ledsager strejkerne.

Begravelsen af modstandsmanden Erik Vangsted i Aalborg fører til strejker og optøjer overalt i byen. Sammenstød mellem demonstranter og tyske soldater finder sted uden for kirken og spreder sig til resten af byen.